Velkommen til mine mærkesager

Her kan du læse mere om noget af det, jeg brænder allermest for!

Politik handler om værdier.

Værdier som næstekærlighed, ansvar og frihed. Vi har som mennesker et ansvar for at gøre os umage og skabe en verden for os selv, vores børn og børnebørn, som er god. En verden, hvor planeten er i balance og vi ikke tager mere, end der kan genskabes. En verden, hvor et godt børneliv er i centrum, og hvor familier kan trives i al sin forskellighed. En verden, hvor det er selvfølgeligt at vokse op i frihed. Fri til at tænke, tro og mene, som man vil. Fri til at leve et godt liv.

Politik bliver alt for hurtigt reduceret til tal, statistik og personer i magtens centrum. Det går ud over drømmene. Lad os derfor sammen bruge energi på at drømme verden bedre – og bruge kræfter på at gøre vores drømme til virkelighed.

Det går jeg til valg på. Jeg vil være en stemme for værdier og drømme. En stemme for en planet i balance. En stemme for børn og families helt almindelige hverdag – uanset om man bor i storbyen eller landsbyen. Og – selvfølgelig skal pengene passe, det er klart!

Jeg har brug for dig til at nå dette mål for Danmark. Jeg har brug for din stemme ved valget. Men mest af alt, har jeg brug for, at du drømmer med og byder ind i debatten. Sidst men ikke mindst, har jeg brug for, at du holder mig op på mine værdier, skulle jeg blive velsignet med et mandat. Demokrati er heldigvis noget, vi lever sammen.

Læs med, hvis du vil vide lidt mere om, hvad jeg konkret drømmer om.